Brundtlandrapporten, med Gro Harlem Brundtland som forkvinde, beskrev i 1987 bæredygtighed som “det der skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov”. Med andre ord skal vi passe på de kommende generationer og miljøet samtidig med, at man tænker nutiden ind. Vi kan ikke ændre alt på en dag, men vi skal prøve at komme, så langt vi kan. Vi skal være en kommune, hvor det er naturligt, at man lægger en virksomhed, som udvikler grønne teknologier.
Klima og miljø har aldrig fyldt mere end det gør nu. Det Konservative Folkeparti er med i Klimaloven, og det er vi stolte af. Nyborg Kommune skal være med til skabe den struktur, der skal til at arbejde henimod et bedre miljø og klima. Til kritikkerne som vil sige at vi ikke kan løfte verdens klimaproblemer alene i Nyborg Kommune, er svaret, at vi skal starte et sted, og der er mange andre kommuner, der er igang. Det går for langsomt og der opleves en forældet tankegang i kommunen.
Vi foreslår i Det Konservative Folkeparti at der laves en årlig rapport for at se på, hvor der kan energioptimeres, så det bliver kortlagt, hvad de næste energioptimeringsprojekter skal være. Vi skal længere en LED-lamper og isolering. Det skal undersøges, om man kan organisere f.eks. igennem undervisning af medarbejdere, energioptimere eller om der kan anvendes ny teknologier for at reducere klimabelastningen og forbedre miljøet.
Vi skal f.eks. stille tydeligere krav, når der skal investeres i ny bilpark til kommunens køretøjer, så der er flere valgmuligheder ved en evt. investering. Det kan undre, at man i andre kommuner arbejder aktivt med verdensmålene, herunder også reduktion af CO2, og vi også her falder bagud. Det er et spørgsmål om vilje at finde den rette løsning for el-biler, for de er kommet for at blive, og vi skal være med til at skubbe i den retning som kommune.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter